Sensommer-træf på
Træffet starter med spisning i Campingpladsens restaurant kl. 19.00. Herefter information om weekend'ens program og hygge med hinanden.
Om lørdag skal vi på tur med naturvejleder i Mols Bjerge. Der er ingen tvivl om, at Mols Bjerge er et af Danmarks mest iøjnefaldende landskaber med dramatiske og smukke bakker (eller bjerge? :-)), som blev skabt i den sidste istid - og gjort til en af Danmarks Nationalparker i 2009.
Lørdag vil vi også afholde 'Camping-loppemarked'! Har du pludselig opdaget, at I faktisk har ikke mindre end 3 forskellige grill og ret beset kun har brug for en eller vil 'mutter' gerne have nyt service i vognen, er her lejligheden til at sælge til nogle af de andre, som lige præcis ønsker sig den grill I har i overskud :-) Alt det (campingrelateret) I ønsker at sælge, sætter I ud foran campingvognen - og så håber vi på, at alle har kræmmer-genet med og at handlen vil gå livligt!
I løbet af lørdagen bliver der også plads til snak, hygge og en masse leg
Lørdag aften tænder vi op i Campingpladsens store grill - og hver især griller sin egen kotelet, pølse eller hvad man nu vil have. Alle disse retter sætter vi så på et 'tag-selv-bord', hvorfra alle må spise! Tænk alle de yndlingsretter, vi så får smagt :-)
Søndag morgen - kl. 9.00 - mødes vi igen i Campingpladsens restaurant både for at sige farvel og tak for denne gang - men også for at spise fælles morgenmad.
PRAKTISKE OPLYSNINGER: Endeligt program med tidspunkter, mødesteder og andre praktisk oplysninger udleveres på Infomødet fredag kl. 19.00 Under hele turen har vi Campingpladsens store telt til rådighed, så vi kan spise og hygge her, hvis vejret ikke er med os. Turen - inkl. aftensmad fredag og morgenmad søndag - koster 500 kr. for 2 deltagere og 300 kr. for 1 deltager. Overnatning afregner man selv med Campingpladsen. Sidste tilmelding den 20. august 2015. Betaling for turen bedes indbetalt til klubbens konto: |