St. Bededagsferien 16.-18. maj 2014

KLUBBENS ÅRLIGE GENERALFORSAMLING AFHOLDES PÅ DENNE TUR.

OBS!
Indkaldelse til årets generalforsamling og dagsorden til samme kan ses her



Vi skal bo på RANDERS CITY CAMPING

Se campingpladsens hjemmeside her 

Vi har reserveret pladser på et område af campingpladsen,
hvor vi alle kan komme til at ligge samlet.

 


Aftenen før Store Bededag er der i Danmark tradition for at spise hveder.
Den tradition vil vi gerne holde i hævd!
Så for de, som kan nå at ankomme torsdag (den 15. maj) aften mødes kl. 20.00 til varme hveder
- enten udenfor mellem vognene, hvis vejret tillader det - ellers i fælleshuset på pladsen.

 

 

 

Fredag er der Informationsmøde kl. 9.30 - enten ude mellem vognene eller i Fælleshuset - afhængig af vejret.




 

Lørdag kl. 13.00 afholdes klubbens årlige generalforsamling.
Dagsorden udsendes pr. mail til alle klubbens medlemmer senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
HUSK!
Man er, som medlem meget velkommen til at deltage i Klubbens generalforsamling - også selv om man ikke deltager i den øvrige del af denne tur.
Giv dog venligst besked om din eventuelle deltagelse til formanden - eller tilmelding her på siden.

OG DERUDOVER SKAL VI .......

 

 

..... på en hyggelig kanotur på Gudenåen fra Fladbro til Randers



 

 

 

...... gå i Pramdragernes fodspor

 

 

 

 

.... se Rådhuset, der blev flyttet og mange af de andre fine, gamle huse og seværdigheder i Randers bymidte.



 

 

... se Mustard Point, hvor modtandsgruppen Hvidsten modtog forsendelser med våben fra England.

 

 

 

... besøge Hvidsten Kro, som efterhånden led en krank skæbne og var lige ved at lukke, indtil Anne Grethe Bjarup Riis udødeliggjorde den (i hvert fald i Danmark :-) med filmen om Hvidsten gruppen for nogle år siden.



 

 

....... opleve en 'historietime' på Hvidsten Kro, hvor den pensionerede historielærer - Hans Neisum - meget levende vil fortælle den rørende og tragiske - men også til tider morsomme -  historie om kroen og dens beboere - og ikke mindst modstandsgruppen, som opstod herfra.

 

 

... spise en ½ recept
(nærmere forklaring følger :-)



 

 

 

..... sidst, men absolut ikke mindst, skal vi hygge os sammen i et - forhåbentligt - fantastisk vejr :-)

....... lørdag formiddag er der ikke noget på programmet, så her er der mulighed for at 'sparke dæk' hos hinanden!

Samtidig kan vi holde et 'stumpemarked' =o)
Hvis du har et telt eller en pløk-optager, som du ikke bruger længere, men som du synes er for godt til genbrugsstationen, kan du medbringe det - og måske er det lige det, din nabo drømmer om!
Alt er velkomment - camping-ting, kreative ting - eller måske bager du en fantastisk kage, som andre gerne giver penge for - så sælg den =o)



 

Søndag formiddag mødes vi til 'farvel-party' :-)
Vi sørger for en morgenkage - I medbringer kaffe - og så siger vi farvel og tak for denne gang til hinanden! 

ENDELIGT PROGRAM MED TIDSPUNKTER OG ADRESSER UDLEVERES
TIL INFO-MØDET FREDAG.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Turens pris for 2 personer er 675 kr. og for 1 person 350 kr.
Beløbet indbefatter: leje af kano med redningsveste, guide i Randers, besøg på Hvidsten Kro med rundvisning og foredrag ved Hans Neisum samt spisning, hveder og morgenbrød søndag.

Sidste tilmelding mandag den 8. maj 2014.

Betaling for turen bedes indbetalt til klubbens konto:
reg.nr. 1551 kontonummer: 11260306 ligeledes senest den 8. maj 2014.
Efter denne dato er tilmeldingen bindende - og indbetalingen refunderes ikke.

Campingpladsens adresse: RANDERS CITY CAMPING, HEDEVEJ 9, FLADBRO, 8920 RANDERS NV.

Afregning med campingpladsen sørger den enkelte selv for.
 

Tilmeld dig arrangementet. Se hvem der er tilmeldt arrangementet.

Print siden
14173377 besøgende siden 07-03-2013
OPLEVELSER - er noget vi giver hinanden!